Engineering and construction

Studentermedhjælper til Avedøreværket

Forestil dig en fremtid, hvor du får praktisk erfaring med de udfordringer, der opleves på vores biofyrede kraftvarmeværker

I denne rolle vil du som hovedopgave primært være beskæftiget med at sikre en opdateret database for hændelser, udføre analyser samt deltage og støtte gennemførelsen af møder om fejl og vedligeholdelse. Stillingen indebærer en bred kontaktflade til store dele af vores organisation, og du vil få et indblik i, hvordan vi driver vores biomassefyrede kraftværker, og hvordan vi sikrer bæredygtig drift. En spændende stilling, hvor du har rig mulighed for at udvikle dine analytiske kompetencer og dit kendskab til energianlæg.

Velkommen til Mechanical Systems
Du bliver del af Technology i EPC & Operations, hvor du sammen med dine kolleger supporterer driften af vores kraftvarmeværker. I Mechanical Systems er vi tekniske specialister, som blandt andet yder driftssupport og udarbejder mindre forbedrings- og vedligeholdelsesopgaver for vores kraftværker i Danmark. Desuden bruger vi tid på at optimere kraftværkerne i forhold til både virkningsgrad, vedligehold og rådighed. Rådighed er et vigtigt område, og ambitionen er at sikre en indsigt i de faktorer, som skaber en høj rådighed af de enkelte kraftvarmeværker.

I jobbet vil du:

  • analysere hændelser og levere rådighedsanalyser for de enkelte delsystemer i vores kraftvarmeværker
  • levere rådighedsanalyser og rapportering for hvert kraftvarmeanlæg
  • gå i dybden med specifikke hændelsesforløb og give feedback
  • deltage i møder med kraftværkernes interessenter og give tilbagemeldinger til dataansvarlige
  • sikre en høj kvalitet i de indkomne data samt udvikle databasen og dens tilgængelighed.

For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:

  • er i gang med en teknisk uddannelse, fx til maskiningeniør, energiingeniør eller lignende fra DTU
  • har flair og interesse for dataflow samt behandling af og søgning i store mængder data
  • skal være i stand til at kunne designe og udvikle Excelværktøjer baseret på VBA samt være interesseret i Power BI-applikationer
  • er grundig og kan lide at gå i dybden med hændelser og analyser
  • holder af at kommunikere og kan tale og skrive såvel dansk som engelsk.

Få et job, der gør en forskel
Ørsted er global leder inden for havvindenergi og er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab. Vi går forrest i omstillingen til grøn energi, og vi investerer derfor betydeligt i personlig og professionel udvikling af vores medarbejdere. Hos os får du mulighed for at udnytte dit fulde potentiale, og du vil opleve et mangfoldigt og dynamisk arbejdsmiljø med stort fokus på samarbejde.

Form fremtiden med os
Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 17 April 2021, da vi løbende indkalder til samtaler.

Du er velkommen til at kontakte Henrik Frahm, Senior Manager, på +4599559354, hvis du vil vide mere om stillingen.